En høj intelligens betyder, at hjernen er i stand til at opfatte et højere antal indtryk end normalt begavede og efterfølgende bearbejde disse i et meget højt tempo. Men selvom hjernen kan følge med - så reagerer nervesystemet på indtrykkene ved at gå i alarmberedskab. Og det udgør en risiko for, at kroppen reagerer med stress-symptomer på de mange indtryk - eller endnu værre, ved at udvikle fysiske sygdomme eller psykiske lidelser. Nogenlunde sådan kan konklusionen i forskningsstudiet fra en gruppe forskere på Pitzer College, “High Intelligence: A Risk Factor for Psychological and Physiological Overexcitabilities", opsummeres. Studiet baserer sig på en undersøgelse lavet blandt 20.000 personer, der alle er medlem af Mensas amerikanske afdeling. “Når nervesystemet bliver aktiveret for tit eller for længe, har kroppen sværere ved at genoprette et normalt funktionsniveau. Hvis presset fortsætter for længe, så involveres det sekundære stress-system, som udløser stresshormoner som cortisol, og det forstyrrer immunforsvaret.Over en længere periode udløser denne dissonans mellem den kognitive stress-proces og immunsystemet et kronisk forhøjet alarmberedskab i kroppen,” forklarer hovedforfatter af forskningsstudiet, psykolog Ruth Karpinski, der specialiserer sig i sammenhængen mellem høj IQ og psykiske og fysiske lidelser. Ifølge studiet har højtbegavede en højere risiko for samtlige af de lidelser, fysiske som psykiske, som studiet undersøger: autisme, ADHD/ADD, astma, depression, allergi og autoimmune sygdomme, end resten af befolkningen. Det overrasker forskerne bag studiet, fortæller Ruth Karpinski. “Vi vidste godt, at høj begavelse kunne kædes sammen med diagnoser - men vi var overraskede over at se, hvor meget højere risiko, mennesker med høj IQ har i forhold til normalt begavede,” siger hun. Hun mener, at det på baggrund af den viden er særligt vigtigt for højtbegavede at være opmærksom på, hvordan kognitiv aktivitet og nervesystemet hænger sammen: “Mit råd til jer er at lære så meget som I kan omkring høj IQ, og hvordan det er forbundet til den måde, som I personligt ser og interagerer med verden rundt om jer. Find måder at berolige jeres overaktive sind og nervesystem på så meget som muligt for at bevare jeres følelsesmæssige og psykologiske balance,” siger hun.

”Mit råd til jer er at lære så meget, som I kan, omkring høj IQ og hvordan det er forbundet til den måde, I personligt ser og interagerer med verden rundt om jer på Diagnoser burde komme med en IQ-test Det overaktive nervesystem, som Karpinski og hendes medforfattere mener kan udløse både diagnoser og autoimmune sygdomme, er også en risikofaktor i forhold til fejldiagnosticering, fortæller Ruth Karpinski. “En høj IQ kan give udslag, der ligner ADHD, og derfor kan mennesker med høj IQ godt forveksles med ADHD-tilfælde eller andre. Min holdning er, at man burde teste for høj IQ, når man stiller en diagnose,” siger hun. Det er problematisk for den enkelte, siger hun, men der er også et strukturelt problem: “Der er stor risiko for, at nogle af vores største tænkere bliver tabt på gulvet, og det er en social tragedie. Det er vanskeligt at måle konsekvensen, men jeg er sikker på, den er stor. Det er derfor, at en præcis diagnose fra en professionel sundhedsfaglig er så vigtig.” Læs hele studiet her: High intelligence: A risk factor for psychological and physiological overexcitabilities - ScienceDirect