Bliv medlem

Bliv medlem

Er du blandt de skarpeste 2%?

Sådan bliver du medlem

Tag testen

Book en IQ-test hos Mensa Danmark. Testen (FRT) har 45 opgaver og du har 20 minutter. Pris: 250 kr. Du skal være fyldt 14 år.

Book IQ-test

Klar til at tage testen?

Book en plads til en officiel IQ-test
Book en IQ-test

Hvad får du som medlem?

Som medlem af Mensa Danmark bliver du en del af et netværk af engagerede og nysgerrige mennesker. Foreningen tilbyder et bredt udvalg af aktiviteter og muligheder.

Arrangementer

Månedlige arrangementer landet over — foredrag, debatter, udflugter og sociale sammenkomster.

Om FRT-testen

Mensa Danmark benytter en test kaldet FRT (Figure Reasoning Test), som er udviklet af John C. Daniels og revideret af John Booth Consulting for Harcourt Test Services GmbH.

Testen består udelukkende af figurer, kræver ingen forkundskaber og kan tages af farveblinde, da den udelukkende fremstår i sort/hvid. Typen af opgaver minder om dem du kan opleve, hvis du tager den vejledende test på "Test din IK".

FRT består af 45 opgaver, og du har 20 minutter til rådighed. Testen kan tages i alt tre gange, og der skal gå mindst et halvt år mellem hvert forsøg.

Mensa Danmark har tilknyttet en ekstern psykolog, som er ansvarlig for rettelse af alle tests taget hos os.

Test andre steder

Hvis du allerede har taget en test et andet sted, kan du kontakte Mensa på og få at vide, om vi accepterer denne test, og om resultatet berettiger dig til medlemskab.

Vi anerkender bl.a. WAIS, WISC, Stanford-Binet, Raven's Progressive Matrices og Cattell Culture Fair. Det koster 100 kr. at få bedømt din eksisterende test. Det er gratis at få oplyst, om testen er én af dem, Mensa godtager.

For at få bedømt resultatet af en test taget et andet sted, skal følgende som minimum oplyses:

  • Hvilken test det drejer sig om
  • Testresultatet angivet så detaljeret som muligt og bekræftet af psykolog
  • Kontaktoplysninger til pågældende psykolog
  • Hvornår testen er taget og evt. tidsforbrug for testen

Al korrespondance vedrørende testen vil naturligvis blive behandlet strengt fortroligt.

Børn under 14 år

Selvom vi ikke kan tilbyde test af børn under 14 år, er der ingen aldersgrænse for medlemskab. Børn er velkomne i foreningen, hvis de har taget en test et andet sted, som berettiger til medlemskab.

Vi gør dog opmærksom på, at der indtil videre ikke er ret mange medlemmer under 14 år. Selvom der er aktiviteter, hvor børn er velkomne, kan vi ikke love, at der vil være mange aktiviteter rettet mod yngre børn.

Er man interesseret i aktiviteter for børn med særlige forudsætninger, kan vi anbefale at se nærmere på foreningen Gifted Children, der netop har børn med særlige forudsætninger som sit hovedinteresseområde.

Tilmelding og praktisk

Din tilmelding er bindende. Det vil sige, at hvis du bliver forhindret i at deltage, eller du glemmer at dukke op, er dine penge desværre tabt. Det er heller ikke muligt at flytte sin tilmelding fra ét tidspunkt eller sted til et andet.

Der skal forevises gyldig billedlegitimation ved testens afholdelse (pas eller kørekort).

Testen kan tages i alt tre gange, og der skal gå mindst et halvt år mellem hvert forsøg.

I løbet af få minutter efter tilmelding og betaling vil du få tilsendt en bekræftelsesmail med oplysning om adressen på teststedet. Har du ikke modtaget en bekræftelsesmail efter 10 minutter, så kig i dit spamfilter. Har du måske indtastet en forkert mailadresse, kan du skrive til vores testkoordinator på .

Efter testen kan der gå 3-4 uger, inden du får tilsendt et resultatbrev og et certifikat fra Mensa Danmark, som fastslår din intelligenskvotient.

Vigtigt: De oplysninger du taster ind ved tilmelding (navn, adresse og fødselsdato) bliver flettet direkte ind i dit certifikat. Tjek derfor din tilmelding for tastefejl, før du sender den.

Da alt arbejde i Mensa Danmark udføres på frivillig basis, kan forretningsgangen forekomme længere end andre steder. Husk at få alle kontaktinformationer med ved henvendelse.

Klar til at tage testen?

Find en testdag nær dig og tag det første skridt mod medlemskab af Mensa Danmark.
Se kommende testdatoer