Forum Mentum har mødt Cilius til en snak om intelligens og foreningsliv.

“Mensa er nok den mest kiksede klub, der findes. “ Åh, jeg kan ikke tale med almindelige mennesker. De er simpelthen for dumme. Jeg vil kun lave noget, hvor kun vi kloge er.” Jeg synes, det er så åndssvagt, og jeg er lykkelig for, at det ikke var sådan nogle børn, jeg kom til at vokse op med.”

Sådan lød citatet til magasinet Ud & Se - der har et læsertal på 414.000 - da de i november 2024 bragte et større interview med skuespiller og musiker, Frederik Cilius.

Seks måneder senere møder Forum Mentum skuespilleren på Restaurant Jagten i Hvidovre, og her uddyber han gerne, hvad han egentlig mente:

“Jeg har tænkt meget over det,” indleder han. Han kender ikke nogen i Mensa, er ikke selv medlem og har ikke nogen erfaring med foreningen.

“Det, jeg siger i magasinet, er en mavefornemmelsesreaktion.” Men hans mavefornemmelse har ret, mener han.

Cilius kommer ofte på spisestedet, der ligger på havnen og har ligheder med en udvidet version af et brunt værtshus, med gulnede plakater på væggene og askebægre nok til en festlig aften. Cilius, der er på fornavn med personalet, bestiller en flaskeøl og sætter sig hjemmevant ved et af bordene.

PRÆMISSEN FOR KLUBBEN ER KIKSET

“Det har noget at gøre med, at intelligens er en forudsætning, man har. IQ er medfødt, og derfor siger den intet om, hvad man udretter. Den siger kun noget om, at man har nogle meget flotte værktøjer, men man har ikke fokus på, hvad man kan bygge. Så jeg synes, hele præmissen om, at man laver en klub baseret på, hvilken forudsætning man har, det er uskønt,” siger han.

Det, han har reflekteret over, siger han, er hvorvidt han ville have samme holdning til en klub, hvor fællesnævneren var somatisk. Hvis det for eksempel var en klub for høje mennesker.

“Det ville jeg nok ikke. Jeg forestiller mig, at det må være en lise for høje mennesker at slippe for, at folk spurgte “Hvordan er vejret deroppe?”. Det er ikke kikset. Men det er jo ikke synligt, at man har en høj IQ. Den somatiske ækvivalent ville være, hvis man var meget smuk. Og det ville jeg have samme holdning til, det ville også være kikset” siger han.

FOR SJOV-IQ PÅ 135

Forud for interviewet har han været inde på mensa.dk for at tage den for-sjov-test, der ligger på siden. Han kunne ikke drømme om at melde sig ind - men for at sikre sig, at han ikke kan skydes i skoene, at han kritiserer Mensa, blot fordi han ikke selv kan blive medlem.

“Jeg gættede de sidste par opgaver,” siger han. Han endte dog alligevel med en score på 135. “Men jeg har ikke behovet for at melde mig ind.” siger han. Intelligens er ikke noget, man behøver at samles om i en klub.

Han vender tilbage til allegorien med værktøjet. Fokus er det forkerte sted, nemlig på, at det er synd for mennesker med høj IQ, at de er anderledes - og derfor har de brug for et fællesskab. Det kunne også være på, hvad Mensa kan bidrage med - hvad medlemmerne har forudsætninger for at “bygge”.  “Sådan noget med skolebørn og Mensas fokus på de højt intelligente børn. Det er der meget om i øjeblikket. Her kan jeg godt se formålet med Mensa,” forklarer han.

DET ER “DE IRRITERENDE”, DER KOMMER I AFTENSHOWET

“Det, jeg ikke kan forstå, er, hvorfor man er så bekymret for forfølgelse og konsekvenserne af at sige, man er medlem af Mensa. Der er nok mange ting i livet, man kan bortforklare med, at man har en høj intelligens. Men det er måske det, der er problemet,” siger han.

Han pointerer, at der kun er en mindre procentdel af de potentielle medlemmer af Mensa, der rent faktisk har meldt sig ind i foreningen. Og at det så subsidiært er dem, der tegner foreningen udadtil:

“Så ser man Mensa i Aftenshowet, og her er det sådan en type, hvor man tænker: “Gud, hvor er du dog irriterende”. Måske er der mange af de der helt almindelige højtbegavede derude - de lever et helt almindeligt liv. Ham, der bare sidder og laver statistik ude på DTU og er helt almindelig og omgængelig - han kommer jo ikke i Aftenshowet.”