Lad os starte helt fra bunden. Når man stifter en virksomhed, består den af nogle aktiver, som gerne skulle generere flere penge, end de aktiver koster. Disse aktiver skal finansieres. Man kan simpelt dele finansieringskilderne op i to kategorier – egenkapital og gæld. Egenkapital er den finansiering, som ejerne af virksomheden kommer med, mens gæld kommer fra fx en bank, som så får ret til rentebetalinger som kompensation for den risiko, banken tager. Mit yndlingseksempel er en bolsjefabrik. For at kunne lave bolsjer skal der købes sukker, farvestof, smagsstoffer og plastikposer samt vand og strøm, og en maskine, der kan koge, forme og pakke bolsjerne. Maskinen er et aktiv, som lad os sige koster 1.000.000. De andre ting, der skal indkøbes, antager vi bliver købt, når de skal bruges, og så forarbejdes og sælges igen samme dag. Nu skal du finde 1.000.000 i finansiering for at købe maskinen. Hvis du selv skyder de penge ind i virksomheden, er den 100 procent egenkapitalfinansieret. Du ejer alt, og virksomheden skylder ingen penge.
Hvis denne bolsjefabrik kan generere en profit på 100.000 (omsætning fra salg af bolsjerne minus omkostningerne til råvarerne) om året før skat, betyder det, at aktiverne i bolsjefabrikken genererer 10 procent i afkast om året. Virksomheden skal ikke bruge disse penge på at betale af på lån, så du får som ejer 100.000 om året minus den skat, virksomheden skal betale. I Danmark er selskabsskatten 22 procent, så virksomheden skal aflevere 22.000 til staten, hvilket giver et afkast efter selskabsskat på 7,8 procent. Betalingen fra virksomheden til dig som aktionær af de penge, der er tilbage efter selskabsskat, kaldes udbytter eller dividender. Jeg kommer tilbage til den skat, du som privatperson også skal betale.
Når du opretter denne virksomhed, bestemmer du selv, hvor mange aktier, der skal være. Det kan være én aktie af en værdi på 1.000.000 eller 10.000 aktier af en værdi på 100 hver især. De fleste vælger en styk-/aktiestørrelse, der gør det nemt at tiltrække nye investorer eller dele ejerskabet mellem flere ejere. Altså, hvis du synes, der skal være 10.000 aktier, så er der 10.000 aktier i virksomheden. Dem kan du sælge til din kammerat eller på markedet til den værdi, du nu bliver enig med køber om. Hvis jeg gerne vil købe nogle af dine aktier, og jeg ser mere positivt på fremtiden for bolsjer, er jeg måske villig til at betale 110 for en af dine aktier. Jeg kommer også tilbage til, hvordan prisen (kursen) på en aktie bestemmes.
Hvis en aktie på et tidspunkt kommer til at "koste for meget" eller "for lidt", kan virksomheden vælge at lave det, der hedder en aktiesplit, som fx Mærsk lavede i april 2014, hvor hver aktie blev delt i 5. Dagen inden kostede en aktie i Mærsk ca. 50.000 kroner, og dagen efter kostede den ca. 10.000 kroner, men du havde som investor nu 5 aktier à 10.000 i stedet for én aktie à 50.000 – du er altså økonomisk set ligeglad som investor, men nu er det lettere for mindre investorer at have bare en enkelt Mærsk-aktie. Sammen med bl.a. udlodning af dividender kalder man denne slags beslutninger for "corporate actions".
Du kan også vælge at børsnotere din virksomhed, så alle mennesker kan købe og sælge aktierne i virksomheden. Der er strenge krav til en børsnotering, så det giver ofte ikke mening for små virksomheder, men det kan være smart, hvis du som virksomhed gerne vil vide, hvad markedet synes aktierne er værd. Før der kan være en handel, skal to parter jo synes, det er en fair pris, der handles til. I mit arbejde i Impact Fund Denmark handler vi kun med unoterede virksomheder. Det vil sige virksomheder, hvor du og jeg som privatpersoner har svært ved at være med, fordi disse virksomheders aktier ikke kan handles på en børs. Det er tilfældet for langt de fleste virksomheder i verden, men konceptet omkring, hvad en aktie er, er helt det samme. En aktie er en andel af en virksomheds egenkapital. Den giver ret til at stemme på generalforsamlinger, og hvis virksomheden faktisk tjener penge, kan den vælge at udlodde nogle af dem som dividender, som du som aktieejer så også får ret til at modtage.
Du har måske hørt om A- og B-aktier, så den får du også lige. En virksomhed kan have så mange aktieklasser, som den har lyst til. Disse aktieklasser, fx A- og B-aktier, kan så gives forskellige rettigheder. Et godt eksempel er familieejede virksomheder, som gerne vil børsnoteres for at rejse flere penge, men familien vil ikke slippe kontrollen med virksomheden, når der skal udpeges en ny direktør for virksomheden eller tages beslutning om, hvilke lande, der skal ekspanderes til. Derfor opretter de en ny aktieklasse, som de kalder B-aktier (de kunne kalde dem bolsjeaktier eller blå aktier, hvis de havde lyst), som har samme ret til dividender som A-aktierne, men kun en brøkdel af stemmerne til generalforsamlinger. En A-aktie har måske tusind gange flere stemmer end en B-aktie. På den måde beholder familien kontrollen med virksomheden, mens de kan rejse penge på markedet, hvis altså de andre investorer er cool med kun at kunne handle B-aktier.
Nå. Det var altså forklaringen på, hvad en aktie er.
Hvad styrer prisen på en aktie?
Kort sagt er en akties pris eller værdi bestemt af markedets forventninger til fremtiden. En aktie ved ikke, hvad den handlede til i går, og det er altså kun informationer om fremtiden, der påvirker prisen i dag. Nogle investorer tror, at bolsjemarkedet har gode vækstmuligheder, og de kigger derfor ned i de mindste detaljer for din bolsjevirksomhed og vurderer med de oplysninger, hvad en aktie i den virksomhed bør handles til. Igen, der er kun en handel, hvis både køber og sælger synes, det er en fair pris.
Det er også værd at huske på, at mens du investerer penge "for sjov", findes der store banker i hele verden, der lever af at investere. De har tusindvis af dygtige medarbejdere, der arbejder 60 eller 90 timer om ugen for at vide alt om en virksomhed og dermed vurdere en akties værdi så godt som overhovedet muligt. Min gamle professor fra CBS, Michael Møller (levende legende), huskede os på DAKOLOS, dengang jeg selv studerede: De Andre Kan Også Læse Og Skrive. Det kan oversættes til "lad være med at tro, du ved mere end de store spillere på markedet". Du kommer ikke til at finde undervurderede aktier, så accepter prisen, de handles til, og hold så de aktier i den periode, du nu synes passer dig. Det gode er, at du ikke behøver spekulere i, om prisen er høj eller lav, for den handles sandsynligvis til en helt fair pris.
Hvorfor påvirker nyheder om en virksomhed, konkurrent eller branchen prisen på en aktie? Det gør de heller ikke altid. En nyhed om en virksomhed ændrer kun prisen på aktien, hvis nyheden afviger fra markedets forventninger. Derfor påvirker offentliggørelsen af et rigtig godt regnskab ikke nødvendigvis aktieprisen, hvis markedet i forvejen havde regnet med, ja, et rigtig godt regnskab, og det derfor allerede er afspejlet i prisen.
Hvad hvis jeg ved noget, som markedet ikke ved? Det er ulovligt at bruge fortrolig viden, som markedet ikke har, til at handle aktier, og strafferammen indeholder fængsel som en mulighed, hvis du gør dig umage.
Nogle tror på "teknisk analyse" (det er dumt), hvor man kan tegne trekanter og anden geometri på historiske aktiepriser og så på den måde forudsige aktieprisen i morgen. Hvis man har et stort nok datasæt af aktier og deres priser, vil det altid være muligt at finde "mønstre" at investere ud fra. Det virker bare kun i datasættet og ikke i virkeligheden, så lad være med at lytte til den slags. Bare lad være.
Risiko
Forskellige forretningsmodeller, som fx bolsjefabrikken eller en virksomhed, der installerer solcellepaneler, har forskellige niveauer af risiko. Man har en måleenhed for den risiko, som hedder beta. Man kan dele den risiko op i det, der hedder aktivbeta eller egenkapitalbeta. Aktivbetaen fortæller om risikoen af selve forretningsmodellen (aktiverne) uden at tage højde for, hvordan de aktiver er finansieret (via gæld eller egenkapital/aktier). Det er en god måleenhed, for man kan bruge den til at sammenligne selve det, virksomheden lever af at lave. Et eksempel på en virksomhed med en lav aktivbeta er Coloplast. De laver medicinalpræparater til brug for fx stomipatienter, et stabilt marked med en stabil efterspørgsel, og det, der kaldes for ”høje entrébarrierer”, som gør det svært for nye virksomheder at konkurrere – det kræver mange penge og mange dygtige medarbejdere at forske i og producere sådanne produkter. De har en aktivbeta på ca. 0,3 til 0,4. Et eksempel på en virksomhed med en forretningsmodel, der har en højere risiko eller aktivbeta, er Pandora. De sælger smykker, og det er en branche, hvor forbrugerne skærer ned på sådanne produkter i krisetider, og hvor det er lettere for konkurrenter at designe, producere og markedsføre deres smykker. Pandora har en aktivbeta på ca. 1,1 til 1,5.
Hvis man så tager højde for, hvordan en virksomhed er finansieret, bruger man egenkapitalens beta som måleenhed for den risiko, en aktionær påtager sig. Hvis vi går tilbage til eksemplet med bolsjefabrikken, antager vi nu, at du ikke kommer med 1.000.000 selv, men at du kun kommer med halvdelen. Den anden halvdel låner virksomheden af banken til en rente på 5 procent, så maskinen kan blive finansieret. Virksomheden genererer stadig 100.000 om året, men den skal aflevere 5 procent af 500.000 = 25.000, inden aktionærerne kan få deres dividender af virksomheden. Nu bliver det en lille smule teknisk, men det er for at holde eksemplet bare en smule tro mod virkeligheden. Virksomheden får fradrag for de renteomkostninger med samme skattesats på 22 procent, så virksomheden slipper med at betale 16.500 i skat nu om året. Fra de 100.000, som blev tjent, går altså 25.000 til banken i renter og 16.500 til skat, så virksomheden kan udlodde de resterende 58.500 til aktionærerne, som er dig. Du har investeret 500.000 og modtager 58.500 om året. Det svarer til et afkast for dig på 11,7 procent. Det er en god forretning, du har kørende! I det forrige eksempel, hvor du finansierede de 1.000.000 selv, uden der skulle lånes penge, modtog du 78.000 efter selskabsskat, som svarer til et afkast på beskedne 7,8 procent. Det virker altså til at være en bedre forretningsplan at låne halvdelen af pengene i banken, da du dermed får et højere afkast på dine penge.
Nu kommer men’et: ”There is no such thing as a free lunch”, som en af historiens helt store økonomer, Milton Friedman, sagde. Som investor eller aktionær kan du kun opnå et højere afkast ved at løbe en større risiko. Der er en væsentlig større risiko forbundet med den forretningsplan, vi lavede for bolsjefabrikken, hvor halvdelen af pengene lånes af banken. Hvis forskere finder ud af, at bolsjer giver dårlige tænder, vil færre købe dine bolsjer, og så falder profitten måske fra 100.000 til 30.000 om året. Det er stadig nok til at betale renterne på lånet (25.000 om året), men efter selskabsskat får du som aktionær nu kun 3.900 om året – et sølle afkast på 0,8 procent. Hvis du derimod havde kommet med 1.000.000 selv og ikke lånt nogle penge, ville du af de 30.000 (som profitten var faldet til) modtage 23.400 efter selskabsskat, svarende til et afkast på 2,3 procent - ikke imponerende, men bedre end 0,8 procent. Det samme forhold gælder naturligvis også med omvendt fortegn. Hvis forskerne i stedet finder ud af, at bolsjer giver flottere hår, vil endnu flere købe de bolsjer, din virksomhed laver, og dit afkast vokser endnu mere, hvis du har lånt penge i banken (banken skal ikke have flere renter, bare fordi det går godt for virksomheden), end hvis du var kommet med alle pengene selv. Det er netop den volatilitet eller følsomhed, som egenkapitalens beta også tager højde for! Denne effekt med større volatilitet som følge af mere gæld kaldes for gearing. Større gearing er lig med større risiko for dig som aktionær, men også potentiale for et højere afkast.
Teorien omkring beta som måleenhed for risiko tager udgangspunkt i, at den gennemsnitlige egenkapitalrisiko for mulige investeringer i hele universet er 1. Målenheden søger at forklare, hvor følsom en aktie er, både hvis det går op eller ned i økonomien generelt, men også for virksomheden selv. En egenkapitalbeta større end 1 betyder, at virksomhedens aktier generelt har en større risiko (det hedder systematisk risiko i litteraturen) end gennemsnittet og omvendt. Større beta betyder større forventede udsving i aktiens pris over tid. Fordi den gennemsnitlige virksomhed bruger en vis mængde gæld som finansiering, er den gennemsnitlige aktivbeta lavere end 1, og en fair antagelse er ca. 0,8. Hvis du inde på en finanshjemmeside ser, at der bare står ”beta”, er det højst sandsynligt en egenkapitalbeta, der menes.
Kan man investere i noget, der har en egenkapitalbeta på 0,0? Ja, eller i hvert fald komme meget tæt på. Det kan man gøre ved at købe statsobligationer i meget sikre lande som fx Danmark. Her vil du i dag tjene ca. 2-3 procent om året. Lidt kedeligt, men meget sikkert. Danmark skal nok betale de penge tilbage til dig.
Hvad kan man ellers bruge af risikomål? Jo, et andet nøgletal end beta er fx P/E (Price/Earnings), som er forholdet mellem, hvad en aktie koster, og hvad samme virksomheds indtjening er per aktie. Der findes ingen gratis frokoster, så for at du kan få et større forventet afkast, skal du påtage dig en større risiko. Softwarevirksomheder har typisk en høj P/E, som indikerer højt forventet afkast, men igen også en høj risiko, mens energivirksomheder som fx Ørsted har en lav P/E – lavere forventet afkast og lavere risiko.
Disse risikomål er ikke lov, men de kan være en god hjælp til at vurdere, om den ene virksomhed er mere risikofyldt end den anden.
Hvordan handler du med aktier?
For privatpersoner som dig og mig er der hjemmesider, der tilbyder handel med aktier. Man kan ikke handle aktier i Netto, men fx Saxo Bank eller Nordnet har nogle gode handelsplatforme. Her opretter du en bruger, indbetaler nogle penge, og så er du klar! Det er ikke gratis at handle, og det koster som regel 0,1 procent af det beløb, du handler for, og minimum 10 kroner, så hurtig hovedregning siger, at det er lidt dyrt at handle for mindre end 10 / 0,1 procent = 10.000 kroner ad gangen.
Disse transaktionsomkostninger er også grunden til, at du ikke bør begive dig ud i "day trading", hvor du fra dag til dag handler med aktier. Det er tættere på gambling og meget langt fra sund fornuft, og transaktionsomkostningerne kommer bare til at spise dine afkast over tid. Der er lavet utallige studier, der konkluderer, at "day trading" er en dårlig idé. Til de af jer, der så tænker, "jamen jeg har altså læst om en, der bliver ved med at lave høje afkast på sine aktier", så tænk på alle dem, du ikke læser om, der også har forsøgt, hvor lidt de skriver om det og blærer sig med deres afkast. Måske gik det også godt for dem engang.
Nå, det med skat. Det er en god idé for de fleste at udnytte det, der hedder aktiesparekonto. Det er en ordning, der kom i Danmark i 2019 som et forsøg på at tiltrække flere mindre investorer til aktiemarkedet. Det betyder, at du kan investere op til 166.200 kroner (2025-beløbet) og så blive beskattet lavere af dine afkast. Normalt betaler man 27 procent til 42 procent i skat på kapitalindkomst (fx aktieafkast) under eller over ca. 50.000 kroner om året, men med brug af aktiesparekontoen slipper man med 17 procent. Til gengæld bliver du det, der hedder lagerbeskattet, så du skal betale skat hvert år frem for realisationsbeskatning, hvis du ikke bruger en aktiesparekonto, som betyder, du kun bliver beskattet det år, du faktisk sælger dine aktier. Det vil sige, at med aktiesparekontoen får du en regning fra skat hvert år, selvom du ikke har fået pengene i lommen fra dine afkast på aktierne. Det skal man lige være opmærksom på, men skattesatsen er lavere.
En lavpraktisk ting: Folk, der arbejder med at afstemme og kontrollere aktiehandler, vil også gerne hjem til deres familier om aftenen, så du kan kun handle danske aktier i tidsrummet 9 til 17.
Hvilke aktier skal du vælge?
Nu bliver det spændende. Hvilke aktier skal du vælge, så du bliver rig? Det er der ingen, der ved. Du kan til gengæld regne med, at al viden tilgængelig for offentligheden formentlig er "priset ind" i alle aktier, så du handler til en fair pris uanset hvad.
Et godt råd er diversifikation, men det er en smagssag. Nogle mennesker kan godt lide, at det går meget op og ned, mens andre bedst kan lide mere stabile afkast. Nu kommer matematikken i aktieinvesteringer! Det forventede afkast (det gennemsnitlige fremtidige afkast over tid) på en aktie er oftest større end 0 (historisk omkring 6-8 procent om året), men standardafvigelsen gør, at nogle måneder vil give dig større eller mindre afkast end gennemsnittet. Nogle gange vil dine afkast endda være negative. Aktieafkast er tæt på normalfordelte, og de korrelerer ikke perfekt med hinanden, så du kan faktisk sammensætte en portefølje af aktier med samme forventede afkast, men med forskellige korrelationer til hinanden. Du har med din portefølje nu det samme forventede afkast, som hvis du kun havde en enkelt aktie, men med en lavere standardafvigelse på din portefølje af aktier fra måned til måned – det kan de fleste bedst lide. Et eksempel på en ikke-perfekt korrelation er to virksomheder som Coloplast og Pandora. De brancher, de to virksomheder opererer i, er så forskellige, at det sagtens kan gå godt for Coloplast, mens Pandora har svært ved at sælge smykker for en periode og omvendt. I finans-lingo kaldes det "gynger og karruseller" – de bevæger sig ikke på samme måde, nogle gange i takt, men langt fra altid. Selvfølgelig vil der være makroøkonomiske begivenheder, som påvirker stort set alle danske aktier. Det kan fx være, når USA indfører en højere told på europæiske varer, sådan at Coloplasts og Pandoras produkter bliver dyrere i USA, og de amerikanske forbrugere i stedet vælger amerikanske virksomheder, der producerer samme ting (det er i hvert fald det, Trump håber kommer til at ske). Sådan en begivenhed vil både gøre ondt på Coloplast og Pandora.
Det vigtigste er, at du ikke har ondt i maven over dine investeringer. Du har arbejdet hårdt for din opsparing, så du skal ikke gå i seng og være bange for, hvordan det nu går med dine aktier. Du kan evt. starte med et mindre beløb, så du kan få en fornemmelse (det, der i forsvaret og politiet hedder et normalbillede) af de daglige udsving på de aktier, du vælger. Da både min kæreste og søster startede med at investere, tjekkede de deres afkast flere gange om dagen, men det bliver kedeligt på et tidspunkt, og man finder ro i, at det går lidt op og ned.
Der er også hjemmesider som fx Euroinvestor, hvor du kan vælge nogle aktier for sjov, en fiktiv portefølje, og så bare følge den udvikling uden, at du skal have penge op af lommen. Der er også aktiespil, som Børsen arrangerer, hvor man sammensætter en fiktiv portefølje og så ser, hvem der får det højeste afkast. Det kan så godt siges her, at man ikke vinder ved at lave risikospredning – her skal der fuld risiko på, før du har en chance for at vinde, men det øger naturligvis også sandsynligheden for, at du ender i bunden.
Lad os gøre det helt konkret. Vælg et beløb, hvor du ikke bliver alt for ked af at miste noget af det, hvis du er uheldig, og så vælg mellem tre og ti danske aktier. På den måde får du den diversifikation/risikospredning, som du har lyst til, og du slipper for at tænke på valutakursudsving og dividendebeskatningsregler for udenlandske virksomheder. Hold aktierne i noget tid, og lad være med at handle aktier hver dag – du får kun flere transaktionsomkostninger af det, og det er sandsynligvis en dårlig idé. Så start stille og roligt, og ikke med flere penge, end du kan tåle at miste. Man kan godt miste hele sin investering, når man køber aktier, men det er usandsynligt. Det er ikke gambling at investere i aktier, fordi det forventede afkast faktisk er større end nul i modsætning til at spille på fodboldkampe, hvor det forventede afkast er lavere end nul.
Et andet citat, jeg er helt vild med, er fra Warren Buffett, måske en af de største nogensinde til at have handlet med aktier. Han siger: "The stock market is a device for transferring money from the impatient to the patient". Du vinder på at holde dine aktier i lang tid, ikke ved at prøve at slå markedet på kort sigt.
En til datanørderne: Jeg har nogle gange brugt Yahoo Finance, hvor man kan hente historiske aktiepriser for alle noterede virksomheder til at regne på historiske afkast og korrelationer (på månedsbasis). Husk at bruge de datapunkter/priser, der hedder "adjusted close". På den måde kan man selv lave sine beregninger af aktiers forventede afkast, deres volatilitet, sammensætte en portefølje og så se, hvordan det ville have gået. Det kan også give et normalbillede af, hvor lidt eller meget det typisk går op og ned. I gennemsnit går det dog mest op.
En sidste ting, du kan tage med i dine overvejelser, er, om du alene vil investere for at tjene penge, eller om du også har et bestemt værdiansæt, du gerne vil lade guide dine investeringer. Det ene udelukker ikke det andet. Måske vil du gerne eller ikke investere i våbenfabrikker, virksomheder, der bygger vindmølleparker, eller som sælger deres produkter til Rusland. Det er alt sammen individuelt og helt op til den enkelte investor.
Hvad kan man ellers investere i?
Jeg har lyst til at sige alt: råvarer, valutaer, derivater, ETF’er, REITs, obligationer, vin, ure, kunst, men nu skal du også passe på. Her kan det nemlig gå meget vildere for sig end for aktier, men lad os tage dem en ad gangen for en kort gennemgang.
Råvarer er fx gas eller guld, som man kan investere i, uden at man behøver have en tank til gas derhjemme eller fylde kælderen med guldbarrer. Det er der nogle andre, der klarer for dig. Hver råvare har sin egen volatilitet og følsomhed overfor makroøkonomien. Når Rusland fx lukker for hanen med gas til Europa, stiger gasprisen globalt. Udbud og efterspørgsel.
Valutaer er for folk, der har læst matematik eller nationaløkonomi (så ikke mig). Dem, der handler med valutaer, ved ofte rigtig meget om rentemarkederne rundt omkring i verden, som hænger 1:1 sammen med forventninger til valutakurser i fremtiden. Du skal også have rigtig godt styr på inflation her foruden realrenter og forskellige landes kreditrisiko.
Derivater er en fællesbetegnelse for det, der kaldes syntetiske finansielle instrumenter. Det er det suverænt farligste at bevæge sig ud i, hvis ikke man har styr på det. Med aktier kan du tabe alt, hvad du ejer (hvis du har kastet det hele i aktier). Med derivater kan du tabe mere, end hvad du ejer. Der findes futures, optioner og swaps. Futures kan bruges til at lave kontrakter om noget, der sker i fremtiden. Optioner er retten til at købe eller sælge noget, fx en aktie, uden at du behøver at gøre det. Det er interessant, men det kan både gå rigtig godt og rigtig galt. Swaps er aftaler om at bytte noget. Det kan fx være variable renter til faste renter på to forskellige lån. Derivater er den hurtigste vej til en Maserati, men også den hurtigste vej til evig gæld eller konkurs.
Fælles for råvarer, valutaer og derivater er, at de er for professionelle. Store banker, virksomheder og pensionsselskaber bruger det til at finjustere deres porteføljer eller forretningsmodel ift. risiko og kan ved hjælp af disse finansielle instrumenter øge (syntetisk gearing) eller mindske (hedging) eksponeringen til bestemte faktorer.
Hvad med dig? Hvad kan du investere i? Jo, hvis du fx ikke gider tænke over din risikospredning selv, men gerne vil investere i aktier, kan du vælge en ETF (Exchange Traded Fund), som også kaldes indeksfonde. Det er en pulje af aktier, som bestemmes af den, der udbyder den pulje til investorer som dig og mig. Det kan fx være softwarevirksomheder i Europa eller alle store danske virksomheder. Så får du en god risikospredning inden for det, du gerne vil investere i. Det er selvfølgelig ikke gratis, og sådan en ETF koster måske 0,1 procent til 0,5 procent af din investering om året. De penge kan du lige så godt spare og selv lave din risikospredning. På den anden side er der formentlig nogle af jer, der arbejder med noget, hvor I løbende får fortrolig viden om virksomheder (som er ulovligt at bruge til at handle), og så bliver det bøvlet, når du skal registrere, hvornår du købte nogle bestemte aktier, og måske kan det også tvinge dig til at sælge de aktier, hvis du skal til at arbejde med netop den virksomhed som din kunde. Der kan ETF’er være en god hjælp og mindre bøvlet.
REITs (Real Estate Investment Trust) er ligesom ETF’er, bare med ejendomme i stedet for aktier. Hvis du gerne vil ind på boligmarkedet, men bare med et mindre beløb, kan du via REITs få adgang til porteføljer af hoteller, indkøbscentre, lejligheder osv. Det har ikke de samme skattefordele som ved at investere direkte i ejendomsmarkedet i Danmark (når du køber en lejlighed og bor i den), da merprisen på din lejlighed, når du sælger, er skattefri (der er en lille smule ejendomsskat, man betaler hvert år). Det er den ikke, hvis du ejer REITs eller lever af at eje lejligheder rundt omkring (det, som SKAT kalder næring).
Statsobligationer og erhvervsobligationer er lån til hhv. stater og virksomheder. Jeg har allerede skrevet kort om danske statsobligationer, men du kan altså også købe erhvervsobligationer. Her låner du dine penge til en virksomhed i stedet for at købe den virksomheds aktier. Du modtager rentebetalinger i stedet for dividender, som typisk er lavere, fordi det også er mindre risikabelt. Hvis det går galt for en virksomhed, får långiverne (inklusive dig med dine erhvervsobligationer) penge før aktionærerne får noget som helst. Deraf den lavere risiko.
Vin, ure eller kunst lyder sjovt, og det har også historisk ledt til udmærkede afkast. Der er bare lige nogle ting, du skal tænke over. For det første skal du vide noget om det, for disse ting handles ikke på børsen, så du skal derfor selv have en holdning til prisen. Dernæst, for at sælge tingene igen, skal du kunne vise dokumentation for forsvarlig opbevaring (fx korrekt temperatur for vinen) for at en køber vil handle med dig. Det gør også, at "cost of storage" nogle gange bliver for høj til, at de afkast giver så meget mening for privatpersoner. Du kan dog få hjælp til opbevaring i en professionelt administreret kælder eller bank.
Og så den sidste kategori, hvis du har mange penge. Her kan du komme ind og handle unoterede virksomheder, enten som "angel investor", hvor du selv køber en del af en mindre unoteret virksomhed direkte, eller du kan investere i det, der hedder en "fund of funds", hvor der historisk er et højere afkast end for noterede aktier, endda med en lignende risiko. Her køber du en andel af en fond, som investerer videre i andre fonde, som så køber og sælger store eller små unoterede virksomheder i sidste ende. Der er nogle store transaktionsomkostninger her, og det er bestemt ikke gratis at betale nogen for at administrere to lag af fonde mellem dig og virksomhederne i den anden ende, men du kan også tjene mange penge på det. Du skal vel nok have minimum 50 millioner klar for at komme i betragtning til en "fund of funds", og du skal ikke have brug for pengene de næste ti år.
Humankapitalen og dig som investor
Aktier bør ikke være den eneste form for investering, du laver. Mange mennesker har da også et hus eller en lejlighed, en opsparingskonto, en pensionsopsparing (som så igen er investeret i aktier og obligationer) og vigtigst af alt (afhængig af din alder) det, der hedder humankapital – det er den monetære værdi af dig som person, som bestemmes af, hvor meget du tjener, og hvor mange år du har tilbage at arbejde i. Hvis du kunne bytte alle dine fremtidige lønninger til et beløb i dag, ville det være mange penge værd! Det er selvfølgelig ulovligt at lave sådan en kontrakt, og det kan vel næsten betegnes som slaveri eller trældom. Men alligevel, sjov tanke. Din humankapital er en god ting at have in mente, hvis du nu skulle være så uheldig at miste alle dine penge på aktier. Der kommer flere penge i fremtiden. En måde, man kan bytte sin fremtidige indtjening for et beløb i dag, som kan give rigtig god mening, er at låne penge, fx til at købe et hus. Det ville tage lang tid at spare op til for de fleste. Og hvis du har forbrugsgæld, så se lige at få den afdraget, før du begiver dig ud i aktier. Det er du bedst tjent med, da renten på sådan gæld som regel er højere end det forventede afkast på aktier.
Hvis du har lyst til at læse mere om investeringer, kan jeg varmt anbefale Female Invest. Jeg har ikke noget med dem at gøre, men de har skrevet to rigtig gode bøger om investeringer. Deres mål er især at få flere kvinder til at opnå økonomisk uafhængighed gennem sund fornuft og uddannelse om investeringer. De er nogle seje damer, og de ved meget om investeringer.
God fornøjelse med det!